Nervøs??

Der er sket en del siden sidst, vi har den sidste uges tid ikke haft bil, så det har været utrolig svært at få det hele til at passe sammen. Min kæreste er jo bedemand så han kan kører i sin bedebil når det passer ham.

Jeg er en smule nedtrykt her til aften, jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal placere mine følelser. Sagen er den at min kæreste og jeg har snart været sammen i et år. Vi har en masse opturer og en del nedturer. Vi kender hinanden fra tidligere (den gang var vi ikke i forhold) men vi var det man kalder B-venner :D 11 år senere finder han mig på en gruppe på Facebook og spørger om jeg kan huske ham og selvfølgelig kunne jeg det. Vi mødes og hængt sammen siden. Jeg har efterhånden opgivet at holde på ham, han er næsten aldrig hjemme. Han arbejder meget og jeg er selv begyndt at arbejde. Men jeg er simpelthen den kvinde der lider utrolig meget af jalousi og jeg er ganske enkelt bange for at han ser andre når han ikke er hjemme. Ved at det meste af tiden er arbejde, men han har spurgt flere af de kvinder han kender om de ikke skal mødes. Og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal føle og om jeg overhovedet kan tillade mig at sige noget til det. Jeg har jo også drenge venner,dog ser jeg dem stort set aldrig.

What to do??  Jeg er simpelthen bare lost. :(

Alt hvad jeg indeholder

                                Her er jeg

Ja jeg ser glad ud ikke? 

Men... Det er faktisk langt fra virkeligheden. 

Jeg har i en utrolig lang periode, ja nok nærmere år været ramt af en svær depression. Min tidligere psykolog mener at en depression faktisk allerede starter mens man ligger i sin mors mave, og må ærligt indrømme at jeg ikke helt ved hvad jeg skal tro på. Men ja som sagt er jeg nu en gang atter i behandling og får den højeste dosis på antidepressiv medicin, desværre uden virkning, så skal have fat i lægen igen. Dog vil jeg tilføje nogle dage er bedre end andre. 

Min dag i dag 

Jeg har været på weekend vagt i weekenden, så jeg har fridag i dag og de fleste ville nok tænke fuck hvor er det skønt, det gør jeg også som regel, men i dag er det anderledes, jeg ville 1000 gange heller have været på job i dag, bare for at kunne ligge uroen i mit hoved til siden i hvert fald i de timer jeg var på job. Men ja jeg vågnede i morges og allerede der kunne jeg fornemme at det blev en lorte dag. "det blev det faktisk også ret hurtigt" jeg startede min morgen med at diskutere hvor vidt min kæreste skulle være hjemme eller ej. Han er stort set aldrig hjemme og i går nævnte han selv at vi skulle tage en hjemmelig hygge dag sammen med min søn som har været passet hele weekenden. Og det havde jeg faktisk glædet mig rigtig meget til. Men min kæreste fik et opkald fra en af sine bedste venner som han virkelig ønskede at tilbringe sin dag sammen med. Så vi blev lidt små uenige om hvad der skulle ske af planer. Men som jeg altid plejer så overgiver jeg mig og lukker mig selv og mine frustrationer inden i mig selv. Skænderiet stoppede dog ikke der for så forsatte kæresten bare med et nyt emne og det drejede sig om den aftale jeg havde lavet med min søns far i dag. Min søn skulle have været hos sin far i går for første gang alene, men da min kæreste skulle bruge bilen, måtte jeg skubbe aftalen til i dag. Min søns far har virkelig været en kæmpe idiot og har virkelig ikke behandlet mig pænt, hver før, op til eller efter fødslen. Men jeg er en person med et hjerte af guld og jeg tilgiver også selvom jeg ikke burde. Men jeg synes han skal have en chance for at vise han godt kan og den har han fået i dag. Jeg er selvfølgelig nervøs og spændt på en og samme tid. Hvilken mor ville ikke være det. Men jeg har fået et par billeder og det gør mig glad. 

........

Nu sidder jeg så her hjemme alene, det eneste jeg kan høre er hunden der snorker ind imellem og vores pilleovn der kører. Men mine tanker er dem der er højst. Det føles nærmest som at sidde inden i en stor luft boble eller som propper i ørene hvor alt lyd udefra bliver lukket ude. Mine tanker overdøver alt. Ja måske er jeg lidt psykotisk at hører på, men det sådan jeg har det. 

Jeg vil ikke sige jeg hører stemmer men mine tanker styrer virkelig mit humør. 

Det er utroligt svært at forklare hvad der foregår derinde, men jeg er helt med på mine tanker i dag ikke handler om sommer, sol og glade mennesker, vi er nærmest helt over i den anden boldbane. Det væreste er nok min kæreste ikke aner hvordan han skal forholde sig til mit humør når jeg har disse dage og ofte er han god til at forværre mine tanker, men jeg tror absolut ikke på han gør det bevist. Sådan er han bestemt ikke. Men jeg tror bare det generelt er svært for folk udefra at forholde sig til hvad det vil sige at gennemgå en depression hvis de ikke selv har oplevet det på egen krop.

Når jeg har mine dårlige tanker handler de hovedsageligt om selvmord. Hvad, hvor og hvordan ville det være nemmest at komme væk herfra. "du er også bare for dum" "så tag dig dog sammen" "hold kæft du grim" "ikke en gang dine egne børn fortjener dig længere"  "du hører ikke til her længere" "tag nu det reb og hæng dig selv et sted" "ja tag alle pillerne fra den æske, æd dem alle sammen" "der ingen der savner dig alligevel" 

Og ja sådan fortsætter det bare og nogle gange er det så slemt at jeg sidder og overvejer det længe, det eneste der har redet mig hver gang er tanken om mine 4 børn. Men hvad nu hvis jeg en dag ikke kan se mig væk fra de tanker, ikke en gang med mine egne børn?! Det er meget skræmmende og jeg bliver nærmest bange for mig selv hver gang jeg kan mærke jeg har en dårlig dag. 

Men nu vil jeg prøve at Blogge lidt og se om jeg kan finde lidt sindsro igennem det. Jeg håber virkelig. Men det var alt hvad jeg har for i dag. Min søn kommer heldigvis snart hjem igen og jeg glæder mig meget. 

Husk altid på at hvis i ligesom mig sidder og har det skidt med jer selv. Så er der en verden udenfor <3